Om klinikken

Familielægerne Ulfborg er en kompaniskabspraksis med 3 ydernumre og et patientgrundlag på ca. 4800 patienter.

Der er tilknyttet 3 faste speciallæger i almen medicin.

Derudover indgår klinikken i uddannelsen af yngre læger, og der vil være uddannelseslæger på forskelligt niveau tilknyttet klinikken.

Praksis er beliggende i et forholdsvist nybygget lægehus fra 2013 bygget af Holstebro Kommune og Region Midtjylland. Udover Familielægerne Ulfborg er der yderligere en lægeklinik i lægehuset.

Lægerne har tidsbestillingssystem som kaldes " tid samme dag".

Læs herom under praktisk information, tidsbestillingsfanen.

Hos sygeplejerskerne skal der bestilles planlagt tid som vanligt.